Onsdag den 13. januar (Leon)
Hjemmfra kontaktede jeg en mailadresse hos producenten af Flor de Cana, som er en af verdens bedste rom(mer!!), og som produceres i Nicaragua. De lykkedes mig at få en aftale om at se bryggeriet. Så nu tager vi bussen til den nærtliggende by Chichigalpa (bare navnet). Det tager os lidt tid at finde det rigtige sted i byen. Men til sidst kom vi da ind på området. Det viser sig at være en hel fabrik, som er endog meget moderne og velorganiseret, man ser endda plakater hængende rundt omkring med "vision, mission, strategi". En moderne virksomhed helt anderledes en vi ellers har oplevet her i landet.
Vi ser hele brygprocessen, helt fra den indledende gæring af rørsukkermelasen, destileringen, påfyldningen og lagringen på whiskeytønder, til flasketapningen og lagerhallen med tusinder/millioner (?) af flasker. Her arbejder 650 personer, produceres 90.000 liter dagligt og man har her på stedet 16.000 tønder á 200 liter liggende til modning. Andet sted har man ydeligere omkring 100.000 tønder liggende. Man kniber jo en tåre. Skulle nogen være interesseret så skriv til [MSolorzano@clnsa.com.ni]
Efter rundvisningen går vi lidt rundt i byen hvor det ikke er så meget af interesse. Herefter taget vi hjem til Leon og slapper lidt af.

Tirsdag den 12. januar (Leon)
Vi står igen op ved 8 tiden. Internettet er stadig nede. Vi går ud og spiser morgen mad, og skal finde ud af noget tur. Vi ender med en tur til den unge vulkan Cerro Negro. Den er kun 150 gammel men er alligevel vokset til omkring 800 meters højde. Vi kører derud i en gruppe på ca. 15 personer i to 4-hjulstrækkere. Da vi kommer derud skal vi selvfølgelig selv vandre det sidste stykke, så vi får udleveret en pose og en slags surfboard. Undervejs fortæller en guide om vulkanenshistorie. Her er meget sort aske, nøgent og uden vegetation på grund af vulkanens korte fortid.

På toppen stopper den seriøse del af udflugten og adrenelinen tager over igen. Nu skal vi nemlig på vulkan boarding. Boardet som vi møjsommeligt har slæbt herop hver især skal bruges til at komme ned med. Vi ifører os hver en lappet kedeldragt for at beskytte mod de værste hudafskrabninger. Så sendes vi efter en kort introduktion ned af den cirka 500 meter lange lavagrus bakke. Faldet er på 41 % det stejleste sted, som er næsten hele vejen ned. I starten er vi lidt nervøse for hvad vi har indladt os på. Så snart de første sekunder er gået og vi får følelsen af, hvad det går ud på, forsøger vi hurtigt at optimere farten. Det føles slet ikke farligt. Selvfølgelig kan man komme til skade, men det kan man jo alle steder. Nedturen tager cirke et minut og vi når efter sigende hastigheder på omkring 40 kilometer i timen. Sort sand og småsten fyger omkring os og vi ligner vores barndoms skorstenfejere i ansigtet da vi ser på hinanden efter turen.
De højeste hastigheder man har nået er omkring 80 kilometer. Verdensrekorden i cykelhastighed er sat her. En skør franskmand har kørt 172 kilometer i timen nedaf skråningen. Den rekord får han lov af beholde for mig.

Mandag den 11. januar (Leon)
Vi står op ved 8 tiden og går ud i byen for at spise morgenmad. Bagefter får vi tjekket mails, og vi får planlagt besøg til stedet hvor de laver Flor de Caña til onsdag klokken 10.00. Vi beslutter at tage til stranden og pakker vores ting. Busholdepladsen er et stykke væk fra centrum ved et marked. Det tager 40 minutter at køre derud. Der er ikke ret mange folk ved stranden. Vi finder et hotel/bar, hvor vi får en regning og har vores ting, og hopper i bølgerne. Bølgerne er ikke så store, men der er en meget kraftig understrøm, og det tager kun få sekunder at blivet trukket ti meter, så man skal være meget varsom. Vandet er ikke så varmt her, som vi har oplevet andre steder, men dejligt. Vi nyder dagen på stranden og tager bussen tilbage 20 minutter i 5. Efter et skyl under bruseren vil vi prøve at arrangere en tur til i morgen, men alle steder der arrangerer ture er lukkede, så det må vi så se om vi kan gøre i morgen. Om aftenen går vi på den restaurant som er anbefalet i guidebogen. Det er et rigtig hyggeligt sted. Internettet er nede, da vi kommer tilbage til hotellet. Vi ville ellers have set efter om vi kunne finde ud af noget med nogle ture, men vi bliver vist nødt til at indse at vi skal vente til i morgen.