Tirsdag 28/12 2010 Bamenda til Ndop
Efter at have sendt et par postkort til vores mødre tager vi ud til trafikpladsen for shared taxis mod Ndop. Vi kommer relativt hurtigt afsted i en Toyota Hiace med 20 voksne og 3 børn (husk, der er altid plads til en til). Vejen er relativ god i forhold til hvad vi har frygtet når vi har læst om forholdene på "the ring road" som vi nu er på. Det er en rundstrækning på ialt omkring 380 km som går gennem nogle spektakulære landskaber, bjergområder og mindre by områder. Vi vil gøre lidt af den de næste par dage.
I Ndop kommer vi først til et hotel som er helt mennesketomt. Efter at have ventet en halv times tid beslutter vi at gå igen. Vi finder vi hurtigt ind på Hotel Green Valley for 10.000 fcfa, hvilket er ca. det dobbelte af hvad det burde være, men jeg tror vi fik deres største værelse. Der er ingen strøm i byen, og da vandværket godt nok har en nødstrømakumulator men ingen benzin er der heller ingen vand. Vi får at vide at strømmen forsvandt igår. Lidt bekymrende, men hvad kan vi gøre. Man bliver hurtigt lidt fatalistisk hernede!Pigen på hotellet får fat på en af sine venner, Lavett på 18 år, som er ved at skrive en bog om de lokale konsekvenser af klimakrisen! Han taler et forståeligt engelsk og viser os rundt i området. Først lidt frokost (bønner og spagetti) på, hvad der mest kan sammenlignes med kantinen ved det lokale fritidshjem. Vi tager en motorcykel (dvs vi sidder 4 på en motorcykel) et par kilometer til den herboende Fon’s palads, hvor vi vises rundt af Lavett og en af hans jævnaldrene venner. Det er meget forfaldendt og fattigt. Vi hilser på Fon’ens moder og ser 7-8 af hans koner. De bevæger sig altid rundt i paladset i én række i gåsegang, sådan gør man her. Sikke et liv for de stakkels lokale piger som udvælges til den ære at blive gift med Fon’en. Herefter ser vi det lokale vandværk som jo altså ligger stille fordi hele området mangler strøm lige nu. Vandværksbestyren spørger om vi ikke har noget med til ham. Det har vi desværre ikke, vi burde have tage et eller andet med, bare en håndfuld kuglepenne eller lignende til at dele ud som gaver.
Da vi igen kommer forbi paladset på vejen tilbage skal vi lige hilse på nogle af de ældre notabiliteter der sidder i Fon’ens garage. Og så bryder helvede løs! Først skældes Lavett og han ven hædder og ære fra i et kvarters tid uden at vi egentlig ved hvad der forgår. Så kaldes vi frem foran hoffet og så er det vores tur. Hvad bilder vi os ind at gå rundt i paladset og fotografere alt muligt traditionelt afrikansk uden at først at have præsenteret os for hoffet. Er vi vi måske afrikanere? Nej, kan vi kun svare. Er vi en del af deres traditioner? Nej, det er vi ikke, må vi indrømme. Sådan bliver det ved og ved, indtil vi undskylder mange tusinde gange, og indrømmer at det vi har gjort er meget forkert og utilgiveligt. Vi lover brødebetyngede at vi nok skal slette de foto som vi slet ikke har haft ret til at tage. Puha for en dårlig karma vi nu må have i alverdens royale kredse. Der skal være en eller anden traditionel dans foran paladset som ser ret spændende ud, men vi er på ingen måde velkomne nu, så vi tager en motorcykel tilbage til hotellet.Vi spiser tidligt, for at nå det før det bliver mørk. Da vi kommer tilbage til værelset er det allerede sort nat. Mens vi står og fumler med at børste tænder i mørket kommer strømmen og vandet pludseligt tilbage. Vi skynder os at tage et brusebad (i koldt vand). Ved jo aldrig hvor længe det holder. Og går tidligt i seng. Der er ærlig talt intet at tage sig til i denne by, andet end at hænge over en øl på et støvet værtshus.

Onsdag 29/12 2010 Ndop til Kumbo
Starter dagen med en sund og nærende "pandekage" af spagetti, bønner og æg samt et par majsbrød. Herefter forlader vi Ndop og tager en shared taxi mere. Denne gang er det en Peugot 205 med 8 personer i heraf 2 store mænd og ingen børn! Denne gang sidder vi godt nok elendigt. Heidis hofteparti klemmes et par centimeter smallere og jeg får på et tidspunkt nærmest et lettere panisk anfald i varmen og det klaustrofobiske bagsædde. Vejen er ELENDIG. Heidi spørger seriøst om skal stå af og gå de sidste 15 km. (?) med rygsækkene i stedet.Kumbo er en større by i ca. 2.000 meters højde. Vi finder hurtigt et hotel "FOMO 92" til 7.500 penge. Vi går ud for at finde et internet, og finder et rigtigt afrikansk et. Det vil sige, et hvor båndbredden er næsten nul. Det et stort set umuligt at bruge det til noget, så langsomt går det.Vi går en tur ud af en vej ud af byen. Da vi kommer tilbage et par timer senere er der en masse fine mennesker på hotellets terrasse. Et bryllup? En af mændene kommer ned til os og spørger om vi ikke vil komme op. Først siger vi nej fordi vi er svedige og ret møgbeskidte. Det viser sig, at de er ved at indspille en musikvideo, og de gerne vil have vi er med. Vi skal stå ved siden af sangerinden "Ndzegha Caroline Bongtin" og danse - tja hvorfor ikke? Vi svajer lidt, mens hun mimer. Så sidder vi på et par stole mens hun mimer bag os. Bliver det et hit får vi vel procenter. Det er såmænd ikke så forkelligt fra så meget andet af det musik vi har set på videoer i busserne hernede.

Torsdag 30/12 2010 - Kumbo
Vi ville egentlig have været en tur på bjerget Oku i dag, men der var lidt for langt dertil og vi var for sent igang. I stedet går vi bare en lang tur ud på landet af en tilfældig landevej. Den er usandsynlig støvet og hullet, så vi ender med at se nærmest røde ud af støv og vores tøj er ikke meget værd til sidst. Vi vender om efter ca. 10 km. da vi kommer til en lille landingsplads.Vi vil spise tidligt i byen så vi går tidligt hjemmefra. På restauranten bestiller vi, og så venter vi, og så en gang til. Da der er gået halvvanden time og maden stadig ikke er kommet taber jeg tålmodigheden, så vi går, de bliver ved med at sige at det kommer om fem minutter. "Thats Africaa" men idag gider jeg ikke. Vi ender med at spise nogle grillspid fra en fortovsgrill, lidt lidt, men ok. Imens er strømmen såmænd gået i hele byen, så her er SORT.

Fredag 31/12 2010 - Kumbo til Foumban
Strømmen er stadig savnet til morgen og kommer ikke tilbage mens vi er i byen.Vi tager et par motorcykler til busstedet mod Foumban. Vi kommer for en gangs skyld til at vente længe, omkring en time, på at bussen(HiAcen) fyldes med over 20 personer. Men vi sidder og forsøger at fylde os med hårdt tilkæmpet fatalisme, kommer de såmænd også med en gris som bindes fast på taget. Uforfalskat dyreplageri. Vi nyder til gengæld godt af at der stadig er koloniale følelser overfor den kaukasiske race, da vi, næsten uden kamp, bliver tilbudt forsædet, som kun skal deles med chaufføren og en lille pige. Ren luksus, når man ser hvordan sardinerne er pakket bagi. Turen bliver nærmest et rent helvede. Vejen er uovertruffen dårlig, bussen er et vrag, det støver rødt alle steder. Og her er varmt som ind i h... Sveden tapløber af os. Det tager tre timer og 40 min. for de ca. 90 km.Vi finder Hotel Rifam hurtigt. Et ikke imponerende sted. Om aftenen tager vi ind til selve byen for at se hvordan man fejrer nytårsaften her. Det finder vi dog aldrig rigtig ud af. Ingen fester, ingen raketter, og ingen fulde mennesker. Vi finder simpelt hen ingen steder hvor der fejres noget. Så vi ender tilbage på hotellet hvor vi spiller kort resten af aftenen i en tom bar. Det meste af tiden er end ikke bartenderen her, men præsidenten taler til folket på tvét i baggrunden.

Lørdag 1/1 2011 - Foumban
Efter morgenmaden som vi nærmest skal tvinge hotellet til at servere køber vi busbiletter til Yaounde i morgen.Der er marked i byen hver lørdag, så der er mange tilrejsende i byen. Hertil kommer at vi nu ser at nytår tilsyneladende fejres første januar her. Det strømmer store grupper at lokale stammefolk til byen i busser, på mortorcykler og bag på lastbiler pyntet med palmeblade foran eller med blade i hånden. Alle møder konstant hinanden med et "Bonne année", som nærmest bliver dagens motto. Der er en rar afslappet fejringsstemning i byen. Her er bogstavelig talt meget farverigt, da stort set alle har farverige afrikanske skrud på. Meget etnisk!
Byen skulle være et af afrikas kunstcentre, og sandt er det i hvert fald at kan kan købe alle de masker, figurer og talismaner man måtte ønske. De fleste faktisk i flot udførelse og slet ikke dyre når det handles. Vi nøjes med et par figurer, mand og kvinde til 10.000 penge. Startbud var 30.000. Har vist glemt at skrive at klimaet er rigtig behageligt idag.

Søndag 2/1 2011 - Foumban til Youande
En rigtig transportdag. Vi skal til Youande for at kunne komme nordpå i landet. Alt transport foregår via en flaskehals af en jernbane på over 600 km. Da den udgår fra Youande er vi nu taget hertil. Vi tager direkte til banegården fordi vi håber på uafhentede billetter. Vi kan få én og det er jo lig'som en for lidt. Vi må bare prøve igen igen morgen når de åbner for salg af billetter til - i morgen!